Det første skridt til Aqua blev taget i 1989, da Claus og Søren fandt sammen og begyndte at komponere musik. René mødte de under indspilningen af soundtracket til børnefilmen "Frække Frida", og René fik siden den norske sangerinde Lene med til Danmark. Sammen dannede de bandet "Joyspeed", som fik en svensk pladekontrakt og opnåede en enkelt uge på den svenske hitliste med debut-singlen "Itzy Bitzy".
Firkløveret var dog ikke helt tilfredse med tingenes gang, og valgte derfor at bryde kontrakten for at begynde helt forfra. Det skete med god hjælp fra en plakat i øvelokalet. På den stod ordet "Aquarium" og herfra opstod idéen til det nye navn Aqua. Kort tid efter begyndte musikken
at tage form, og snart stod de med en pladekontrakt fra Universal Music.
Aqua's første single "Roses are red" udkom i september 1996 og strøg direkte ind på hitlisterne, hvor den huserede i flere måneder. Et fornemt bevis på, at "lyden af Aqua" har manglet i dansk musik kom, da gruppen modtog platin for salget af singlen og dernæst blev nomineret til en Grammy for årets danske dance-udgivelse. Ikke nok med det; Aqua's anden single "My oh my", som udkom i februar '97, gik direkte #1 på single hitlisten og guldpladen var hjemme på bare 6 dage, hvilket er helt usædvanligt efter danske forhold.

Gruppens inspirations-kilder spænder bredt, lige fra det klassiske til det mere rockprægede. Udgangspunktet er, at uanset hvad Aqua laver, skal det være sjovt, men der skal også være alvor i morskaben. Når man bevæger sig i Aqua's univers er det lidt som at være med i en tegneserie.Musikken suppleres af gruppens udseende med masser af farver og smil på læben. Der er lige så meget for ørerne som for øjnene.
Selvom Aqua's to første singler "Roses are red" og "My oh my" har fået følgeskab af flere uptempo numre med hitpotentiale, forstår de sig også på de mere stille sange, som f.eks. "Be a man" og "Turn back time", hvor vokalen er i højsædet.

Blandt pladens producere er bl.a. Hartmann & Langhoff, Johnny Jam, Delgado, svenske Tommy Ekman og Per Adebratt.

Note: The above information was gathered from other sites on the web due to my language probelms with Danish, I found the same info. on several sites so I did not know who/where to ask for permision; Thanks for your understanding.


Send mail to gustaf@innocent.com with questions or comments about this web site.
Copyright © 1997 Gustaf's Web Creations (GWC)
Last modified: October 31, 1997